Her stopper man op og nyder den smukke udsigt
Hvor Brydegårdsvej og Sandhavegyden mødes sker det ofte at både bilister og cyklister stopper op og nyder den smukke udsigt, og det landskab man ser ud over, er Enemærket med Helnæsbugten og Agernæs i baggrunden. Om foråret når syrenhegnene blomstrer får udsigten en ekstra dimension.
Enemærket er ikke en landsby men en bebyggelse af spredte gårde og huse.
Navnet Enemærket findes mange steder på Fyn og har samme oprindelse, der stammer fra middelalderen, og betyder et jordområde der har en ejer og her var ejeren herregården Flenstofte og udgjorde dengang det meste af gårdens jordtilliggende. I dag ejes jorden af de lokale gårde.
Den nærliggende kyst er et yndet fiskevand for lystfiskere.
Vil man vide mere om områdets historie, kultur og natur kan man besøge plancheudstillingen i det hvide hus ved Agernæs havn.
Afstande fra Enemærket
- Stranden på Feddet - 2 km.
- Agernæs havn - 2 km
- Indkøbsmuligheder, dagligvarer: Ebberup; Brugsen, Rema 1000, Netto, Haarby og Assens; ABC, Glamsbjerg.
- Børnehave: Der er kommunale børnehaver i Ebberup, Haarby og Assens.
- Skoler: 0. – 9. klasse i Ebberup, Haarby, Assens og Glamsbjerg; 10. klasserne samles i Glamsbjerg.
- Gymnasium: Vestfyns Gymnasium og Det Blå Gymnasium (tidl. Handelsgymnasiet Vestfyns), Glamsbjerg.
- Biografer i Haarby, Assens og Glamsbjerg: 10-16 km.
- Bibliotek: Hovedbibliotek i Assens, lokalafdeling i Haarby.
- Erhverv: Der er adskillige store/større internationale virksomheder inden for en radius af 20 km.
- Golf: Vestfyns Golfklub, 18 km; Barløseborg Golfklub, 17 km.
- Minigolf og fodboldgolf, Ebberup.
- Afstanden til Odense er ca. 40 km, til Middelfart ca. 50 km, til Svendborg ca. 60 km; til Faaborg ca. 30 km.