Brunshuse

Her falder skuldrene ned, og sjælen får ro. Her er der højt til loftet og stjernerne får lov at lyse.
Brunshuse udsigt

Fakta om Brunshuse

Brunshuse er et lille fiskerleje der ligger i bunden af Helnæsbugten.

Hvis man kører fra Assens til skønne Helnæs, møder man skiltet med Brunshuse lige før man kører ud på Agernæs og videre ud på dæmningen og mange fristes til at dreje til venstre ved skiltet for at fornemme dette helt unikke sted. Her falder skuldrene ned, og sjælen får ro. Her er der højt til loftet og stjernerne får lov at lyse.

Husene på ”hovedgaden” har udsigt over bugten med konstant vekslende udtryk. Alt lige fra smukt havblik, til skumsprøjtene bølger. Lavvande hvor lystfiskere stå midt i bugten og kaster snøren ud,  til højvande, der truer med at nå op over vejen.

Solnedgange, der giver magiske oplevelser. Hvor gule og røde farver tegner aftenhimlen malerisk op.

Blishøns, der i store flokke løber hen over vandoverfladen. Havørnen der svæver truende oppe over. Svaneparret der majestætisk sejler stille forbi. Alle disse oplevelser kan erfares både fra en kajak, en sejlbåd, en jolle en fiskerkutter og et paddelboard.

Der er badebroer, og hyggeligt liv på alle vandgrundene og vandet i bugten er klart og smukt og indbyder til et havdyp både sommer og vinter. 

I baggrunden ses Gl. Avernæs, som i dag er et charmerende konferencecenter og hotel. Stedet, der med sin slotsagtige hovedbygning med tårn og spir og smukke park, giver både fastboere og gæster glade oplevelser.  

Ikke underligt at stedet her kalder på kunstnere, der henter inspiration til deres forskellige kunstudfoldelser.

Brunshuse har 3 sommerhusområder, der på alle årstider giver liv til det lille fiskerleje.  

Det kan godt være, at nogle kalder det udkantsdanmark og langt væk fra alting…. men man kommer da ikke tættere på alt det, der giver livet værdi og indre ro og glæde. PRØV DET!!!!!

Skærendsvej i Brunshuse

Billeder fra Brunshuse

Afstande fra Brunshuse