Et fremtidsperspektiv i tråd med fortiden
- Skrevet af Jørgen Svenstrup
Det er svært for en vestjyde at finde et egnet sted at slå sig ned på Fyn. Overalt er der en hæk, et træ eller noget helt andet i vejen for udsigten.
I Brunshuse fandt jeg stedet med lys, luft og udsyn.
Her har jeg levet og arbejdet i et imødekommende og inkluderende samfund, som sammen med naturens rigdom, har givet mig de bedste betingelser for det arbejde og det liv, som jeg kunne ønske.
Naturen har gennem alle årene været min største og stærkeste inspirationskilde.
Alt levende i naturen begynder som et lille frø omgivet af en beskyttende skal. Kernen udvikler sig, vokser og bryder ud. Sådan bliver vi mennesker og alt andet levende til.
Kernen er sårbar og kræver en beskyttende kappe for at kunne vokse og trives. Tænk på kastanjen, hvis hårde og piggede skal beskytte et meget sårbart og fint og følsomt indre, som viser sig, når skallen bryder.
Sådan er vi mennesker også. Vi beskytter os med et robust ydre, som dækker over et sårbart indre.
Det er ideen bag ”PULS”
PULS refererer til pulsslaget, som er selve tegnet på liv.
På skulpturens sider ses roterende soltegn, som er det evige symbol for lys, varme og liv i naturen, mens det indre som pulsslag bryder frem af stenens indre.
Mennesket er en del af naturen og som sådan underlagt samme princip. Det betyder, at vi mennesker er sårbare og har brug for en form for beskyttelse eller omsorg, for at vi kan leve og trives.
PULS fortæller historien om det mest elementære i livet.
En illusion af et iboende liv, en dynamik, som var det et levende væsen.
På den blankpolerede kugleflade, som bryder frem, fortættes luftens fugtighed i morgengryet til vand, – naturens eget springvand, livets vand.
Skulpturen er en hyldest til livet, til naturen og menneskets forbundethed med den.
Vi skal passe på naturen, som vi passer på hinanden. Det er to sider af samme sag.
Det er, hvad skulpturen er udtryk for. Og det er mit håb for fremtiden.